Hundegårde til markedets billigste priser!

Vores materialer er testet og gennemprøvet, så brugbarhed og holdbarhed går hånd i hånd.

Spørgsmål

Kan jeg selv samle min hundegård?

Ja, det kan du. Elementerne kan på en simpel måde monteres mod en mur, eller placeres fritstående på belægninger eller græsplæne. Samling af elementerne kan nemt udføres af én person uden yderligere hjælp.

 

Kan jeg få tag til min hundegård?

Ja, det kan du. Men vores erfaring viser, at vores kunder ønsker meget individuelle tagløsninger. Prisen på et tag ligger grundlæggende på ca. kr. 200,- (ekskl. moms) inkl. diverse beslag og skruer. Kontakt os for at høre nærmere om muligheder og priser.

 

Hvordan indretter jeg min hundegård?

En hundegård bør som tommelfingerregel være 12 m2 og opefter, og der bør være forskelligt underlag - både fliser og jord/græs. Det er vigtigt, at din hundegård ikke placeres ud mod et befærdet område, da der derved er stor risiko for, at hunden vil komme til at gø.

 

Hvilken type indhegning skal jeg vælge til min hund?

Der findes tre typer elementer, balusterhegn leveres med lodrette rør pr. 8 cm samt lodrette rør pr. 5 cm. Balusterhegn 8 cm anvendes typisk til mellem og store hunde. Balusterhegn 5 cm anvendes til mindre hunde, hvalpe og katte.
Gitterhegn leveres med maskestørrelse 5x5 cm, gitterhegn anvendes til at holde "stærke hunde" inde, men anvendes også til hvalpe og kan bruges til katte.

 

Hvad med beslag?

Ved levering medfølger der nødvendige galvaniserede stålbolte, møtrikker og skiver

 

Hvor længe holder hundegården?

Alle vores elementer er varmgalvaniserede, hvilket betyder en levetid på 15-20 år. Alle elementer er opbygget med en kraftig 25x25 mm ramme og kan modstå store belastninger fra hundene.

Din Hund

Hos danskhundegaard.dk har vi valgt at sælge NESA hundegårdselementer for at din hund kan have de bedste betingelser, når den er i sin hundegård. En hundegård fra danskhundegaard.dk er både funktionel og robust og med de mange størrelses muligheder er der også en løsning der passer til dig og din hund.

Er der behov for at hunden opholder sig i hundegården i regn og kulde kan du med fordel bygge et tag på hele eller dele af hundegården som også kan købes veddanskhundegaard.dk, her er det også muligt at købe et hundehus som findes i tre forskelige størrelser. Hundehusene er isolerede og har vindfang, så hunden kan ligge i læ og holde varmen selv i de kolde måneder.

 

Placering af hundegården

Placeringen af hundegården bør være væk fra fortov og befærdede stier da hunde oftest vil gø, når der kommer nogen forbi. Det skal også være muligt for hunden om sommeren at kunne vælge mellem sol og skygge, og nedbør eller tørvejr om vinteren. Man skal også være sikker på at hundegården ikke står i direkte blæst og sikre at den ikke ”flyver” væk i en kraftig efterårsstorm.

Bunden i hundegården kan med fordel være fast da hunden ellers kan grave sig ud under hegnet eller hundens pels bliver fyldt med sand og jord. Hvis man har en fast bund skal man sørge for at der er fald så regnvand kan løbe af. I et hjørne af hundegården kan den faste belægning erstattes med grus, her vil hunden kunne besørge. Har man ikke fast bund i hele hundegården kan der ligges en række fliser/belægningssten hele vejen rundt ved elementerne således at hunden ikke graver sig ud.

Der er ikke noget krav om hvor stor en hundegård skal være, men danskhundegaard.dk anbefaler 12 m² og opefter, er der flere hunde i en hundegård skal hundegården naturligvis være større og evt. inddeles hundegården i flere hundegårde. Hvis hundene hidser hinanden op ved at de kan se hinanden er det muligt at sætte elementer op med afdækningsplader i 1,60 meter. Disse afdækningsplader kan også bruges til afskærmning mod vind og vejr.​

 

Ikke synd

Mange synes det er synd for hunden at den skal stå i en hundegård, men mange hunde trives med at være i en hundegård. Her får de frisk luft, mad og vand og pladsen er større end hvis de skulle være en hel dag i en lille baggang. Det er hundens base/værelse og alle tingene der er i hundegården er hundens, så den vil ikke komme til at tage forkert af sit legetøj og dine sko. I hundegården er hunden i sikkerhed for andre dyr og den kan bevæge sig frit rundt. Man kan med fordel sprede foderet ud i bunden af hundegården, på den måde får hunden brugt energi når den skal snuse sig frem til maden. Man skal huske at hundegården er et sted, hvor hunden kan være, når den alligevel skal være alene hjemme og ikke en skammekrog den altid skal opholde sig i, når dens menneskefamilie er hjemme.


God fornøjelse med din hundegård og hundehus fra danskhundegaard.dk

Din kat

Vores gitterelementer og 5 cm balusterelementer kan anvendes til katte. Det anbefales at der bliver lagt et net henover kattegården så katten ikke finder på at hoppe over siderne. Elementerne kan kombineres så det kommer til at passe til netop dit behov. Måske er der også behov for at have et afskærmet hjørne, så der er mulighed for læ og skygge.

Med en kattegård er du sikker på at din kat bliver hjemme og hvis du har en hunkat undgår du at få killinger (med den forkerte)

Husk at fastgøre kattegården, så den ikke flyver væk i en kraftig efterårsstorm

Kvalitet til markedets billigste priser!

 
Bestil i dag og få leveret indenfor to arbejdsdage eller afhent selv!

Bemærk der vil blive lagt ekstra fragt på levering til ikke-brofaste øer.

Danskhundegård.dk er forhandler af de belgiske Nesa-kvalitetshundegårde. Her på siden kan du sammensætte en hundegård efter eget ønske eller vælge en standard hundegård, alt sammen til markedets billigste priser.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller andet, så ring til os på telefon

70 11 12 08

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere